Forskning om Acem-meditation

Den afstressende effekt af Acem-meditation er videnskabeligt bevist. Blodtryk og hjertefrekvens reduceres, immunforsvaret styrkes, evnen til handling under stress forstærkes og måling af hjernebølger viser dyb afspænding.

Forskning viser at meditation giver bedre afspænding end almindelig hvile. I nogle sammenhænge både hurtigere og bedre end søvn. Afspændingen kommer som en naturlig biologisk reaktion i kroppen og virker som et middel direkte mod stress. Meditation medfører en række fordele for helbredet og kan måske endda forlænge din livslængde. Evnen til at reagere på pludselige udfordringer øges.

Under meditation reduceres muskelspændinger, og vejrtrækningen bliver langsommere og mere afslappet. Blodtrykket har tendens til at falde lidt. Kroppens produktion af stresshormoner sænkes. Og ens humør har tendens til at skifte mod en mere sund retning. Kroniske muskelsmerter i hoved, nakke, skuldre og ryg kan reduceres, og meditation er ofte mere effektiv end medicinsk behandling mod stressrelaterede spændinger og smerter.

Hjernescanninger har vist forøget aktivitet i den forreste del af hjernen (prefrontale cortex) under meditation; dette område i hjernen er relateret til højere kognitive funktioner, som f.eks. opmærksomhed, sproglig forståelse og selvkontrol. EEG-målinger viser at ikke kun alfabølger forekommer, som i vågen afslappet tilstand, men der er også thetabølger, der afspejler endnu dybere afspænding.

Nogle studier indikerer, at Acem-meditation og lignende meditationsteknikker, har større effekt end teknikker, der baserer sig på koncentration. Det skyldes, at Acem-meditation er en såkaldt åbenhedsteknik, hvor tankerne kan komme og gå frit.

Resultater af Acem-meditation

Acem-meditation giver afspænding, hjælper mod stress, og giver mere energi i hverdagen.

Afspænding - Kropsmeditation

Kropsmeditation er en enkel teknik der giver god afspænding på 5-10 minutter. Du vender opmærksomheden mod åndedrættet og kroppen, på en åben og uanstrengt måde.

Kropsmeditation praktiseres normalt siddende, med lukkede øjne, og kan udføres overalt - også steder hvor folk kommer og går: I venterummet, i bus, tog eller fly, i et bibliotek eller på en læsesal.

Stilhedens Psykologi

Dette er klassikeren om Acem-meditation. Bogen giver en letlæst og interessant indføring i fænomenet Acem-meditation. Selve teknikken og typiske resultater gennemgås. Siden første udgave i 1979 er bogen solgt i 40.000 eksemplarer.

Mer å hente - håndbok for brukere av Acem-meditasjon

Hvordan får du mest muligt ud af Acem-meditation når du er i gang med at bruge metoden? Her får du svarene.