Hvad er Acem-meditation?

Acem-meditation er en afspændingsteknik beregnet til brug i en almindelig hverdag. Teknikken er let at lære. Alle voksne kan lære den og folk i alle aldre og erhvervsgrupper har udbytte af den.

Sådan mediterer du

En typisk Acem-meditation kan være sammensat af ingredienserne:

  •  en god stol
  •  en behagelig siddestilling
  •  en metodelyd
  •  en mængde tanker og indtryk
  •  en halv time

Under meditationen sidder man i en stol i en behagelig stilling med lukkede øjne. I tankerne gentages en lyd - metodelyden - let og uanstrengt for det indre øre. Metodelyden er meditationsredskabet - den har ingen sproglig betydning og virker gennem sin lydkvalitet. Tanker kommer og går som de vil. Ved at tænke lyden uanstrengt fremmes bl.a. afspænding og afstressning.

Meditationen udføres 2 gange dagligt, som regel 30 minutter om morgenen og 30 minutter sidst på eftermiddagen. Meditation om morgenen giver en friskere start på dagen og meditation sidst på eftermiddagen kvikker op - så man har energi til rent faktisk at foretage sig noget om aftenen.

Læs oversigt over resultater.

Resultater af Acem-meditation

Acem-meditation giver afspænding, hjælper mod stress, og giver mere energi i hverdagen.

Afspænding - Kropsmeditation

Kropsmeditation er en enkel teknik der giver god afspænding på 5-10 minutter. Du vender opmærksomheden mod åndedrættet og kroppen, på en åben og uanstrengt måde.

Kropsmeditation praktiseres normalt siddende, med lukkede øjne, og kan udføres overalt - også steder hvor folk kommer og går: I venterummet, i bus, tog eller fly, i et bibliotek eller på en læsesal.

Stilhedens Psykologi

Dette er klassikeren om Acem-meditation. Bogen giver en letlæst og interessant indføring i fænomenet Acem-meditation. Selve teknikken og typiske resultater gennemgås. Siden første udgave i 1979 er bogen solgt i 40.000 eksemplarer.

Mer å hente - håndbok for brukere av Acem-meditasjon

Hvordan får du mest muligt ud af Acem-meditation når du er i gang med at bruge metoden? Her får du svarene.